Hjortrimmen Vindmøllelaug

Tilbage til forsiden

Lån i andele

Denne side er lavet fordi, vi i den daglige ledelse i perioden 2005 til 2008 er blevet kontaktet af 2 andelshavere, som er blevet opmærksomme på, at deres oprindelige lån til anskaffelse af andele, aldrig er blevet reduceret, altså at de efter mange år fortsat sidder med stort set samme hovedstol, hvilket naturligvis er meget uheldigt.

På den baggrund er her lidt information vedrørende det at låne til investering i vindmølleandele.

Indledningsvis skal siges, at vindmølleandele kan belånes, altså kan benyttes som sikkerhed mod lån, uanset om det er pengeinstitutter eller private der er långiver.

Det er op til långiveren at vurdere værdien af andelene, evenetuelt efter at have gennemgået det udsendte årlige regnskab og budget. Møllelaugets regnskaber og budgetter er offentligt tilgængelige på internettet, selvom dette ikke er er lovkrav.

Den daglige ledelse kan ikke medvirke til vurdering af værdien af andele, og der må henvises til årsregnskabet og budgettet. Der udarbejdes budget for et år ad gangen. Det er muligt at lave et budget med længere horisont, men det vil være meget usikkert, og forudsætningen er fortsat en teoretisk levetid for møllerne på 20 år. Hvis vi bliver kontaktet af långivere eller købere, giver vi naturligvis gerne oplysninger om laugets økonomi og fremtid, men disse oplysninger vil svare til dem der fremgår af hjemmesiden eller oplysninger der fremkommer på det årlige interessentskabsmøde, alternativt anbefaler vi at kontakte interesserede købere for at få en realistisk vurdering.

I forbindelse med långivning er normal praksis, at møllelauget får besked, og at udlodninger indsættes på en konto, der er låst, dvs. at kun långiveren kan give tilladelse til at udlodninger går til en anden konto.

I den daglige ledelse har vi konstateret, at meddelelser om optagne eller infriede lån ikke kommer helt automatisk, og at vi derfor ikke kan vide med sikkerhed, hvem der har lån i andelene. Hvorfor skal vi også vide det?

Jo, vi skal vide det hvis en andelshaver ønsker udbetaling til en anden konto end den sædvanlige, og specielt, hvis en andelshaver ønsker at sælge sine andele. Man kan måske sige at det er en formalitet, men der er altid en mulighed for at långiveren vil forsøge at inddrive eventuel gæld hos en ny ejer af pantsatte andelsbeviser.

I forbindelse med en handel, kan den daglige ledelse meddele, at andelene tilsyneladende ikke er pantsat og være behjælpelig, hvis der skal foretages yderligere, men da det ikke drejer som om noget der er tinglyst, kan den daglige ledelse ikke give nogen form for garanti.

Som det fremgår af ovenstående, ved den daglige ledelse ikke med sikkerhed, hvem der har belånt sine andele eller hvor stor hovestolen er eller hvor stor restgælden er.

Ved møllelaugets start, var der en del der benyttede sig af et tilbud om finansiering gennem Unibank, nu Nordea, og der er tilsyneladende fortsat nogen der ikke har indfriet dette lån.

Vi har blandt andet hørt en forklaring om, at andelshavere har fået at vide, at de skulle bare købe og efter et antal år var lånet betalt. Det kan ikke udelukkes, at historien er sand. Efter så mange år er det ikke nemt at se hvad der har været af markedsføring, men der findes et skriftligt tilbud fra Unibank fra 1995, hvor de tilbyder finansiering til 11,5 % fast rente p.a. og 10 % variabel rente, men der er ikke nævnt vilkår for rentetilskrivning eller gebyrer.
I samme tilbud anbefaler Unibank, at skattefordel eller skattebesparelser indbetales på kontoen og en forventer en tilbagebetalingstid på lånet på 8-9 år.

I udbudsbeskrivelsen fra Jysk Vindkraft, som Hjortrimmen "købte" projektet af, nævnes et årligt afkast på 12 % efter skat og det anbefales, at skattebesparelsen indbetales.  Mere om det senere.

Hvis man sammenholder et afkast på 12 % med en rente på 11, 5%, burde det være ret indlysende, at sådan et lån ikke bare betaler sig selv tilbage, og netop derfor er det oplagt, at man skal indbetale sin skattebesparelse eller mere for at få tingene til at hænge sammen.

Tilbage til 1995. Jysk Vindkraft laver et projekt og deres beregninger fra dengang stiller et afkast på 12% p.a. i udsigt Det var måske lidt optimistisk, men det var på det grundlag at Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S blev stiftet.
Hvorfor blev det stiftet? Jo, man er nødt til at have en eller anden form for samling, og ikke bare 500 tilfældigere ejere. Og modellen med I/S, som blandet andet kendes fra mange små vandværker, er meget praktisk, af administrative, skattemæssige og regnskabsmæssige årsager, men desværre uden mulighed for at lave smarte fiduser, sådan at man uretmæssigt kan tjene en masse penge.Bortset fra at det administrative blev samlet på den måde, så står alle andelshavere alene når det drejer sig om privatøkonomiske forhold.

Der har været enkelte, som har troet at Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S var et firma eller et aktieselskab og har efterlyst et kontor når de har problemer, og som ikke har   forstået det der med det solidariske ejerskab, hvor den daglige ledelse udelukkende tager sig af de administrative opgaver. Naturligvis føler den daglige ledelse et vist ansvar, men vi kan ikke direkte involvere os i andelshavernes private forhold, og hverken den daglige ledelse eller Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S har noget ansvar for at andelshavere har pantsat deres andele.

Hvis et pengeinstitut er långiver, kan de heller ikke tillade sig at blande sig i kundernes økonomiske forhold, men deres systemer vil automatisk reagere og give en alarm, hvis hovedstolen overskrides, og det er jo alt for sent.

12% i årligt afkast er ikke dårligt, men hvad skete der? Udover at beregningerne kan have været for optimistiske allerede ved opstarten, så skete der det, at man i "vindbranchen" besluttede, at fra og med 2006 ville man nedjustere vindforventningerne med 8 %. Altså havde man enten lavet en regnefejl eller også blæser det mindre end det plejer at gøre. For os møllejere betyder det, at hvis vores møller producerer mindre end forventet, så er der måske en god forklaring på det.

En anden, men meget væsentlig faktor er elreformen. Efter foråret 2002 begyndte vi at kunne mærke virkningen af elreformen, hvor vi i første omgang mistede 17 øre pr. KWh, svarende til 170 kr. pr andel pr. år før skat. Derefter, i midten af 2006, har der været afregning efter markedspris, hvilket ikke har gjort tingene bedre.

Det må være op til hver enkelt at beregne hvordan det kunne have været, men det kan næsten kun have interesse, hvis man ønsker at anlægge erstatningssag mod folketinget.

Afslutningsvis vil vi igen opfordre de der har lån i deres andele, at se på om det går som det skal eller om der skal gøres yderligere for at indfri lånet, alternativt at konvertere til et andet og billigere lån eller skifte pengeinstitut.

 

Hjortrimmen Vindmøllelaug I/S Juni 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden